Alt kan repareres – det er vores udgangspunkt

Thomo Klokkeservice råder over et stort og moderne værksted med alt det specialudstyr, der er brug for i vores branche. Samtidig ligger vi inde med mange sliddele til ældre ure og ringeanlæg mv.

Før i tiden hang vi de gamle nedtagne dele op som pynt i værkstedet. Det gør vi ikke længere, og nu ligger komponenterne trygt og godt på vores lager, pakket ned og afmærket.

Det betyder, at vi i de fleste tilfælde kan reparere den gamle mekanik, selv om der ikke længere kan købes reservedele. I modsat fald kan vi ofte selv producere delen på vores maskinværksted.

Vi har været oppe i næsten ethvert kirketårn

Det vigtigste er dog vores erfaring. Vi har i de fleste tilfælde erfaring med udstyret, også i jeres klokketårn,

og har vi ikke været der før, så kender vi sandsynligvis producenten og arbejdsgangen fra en af jeres nabokirker.


Når det drejer sig om nyere ure og mekanik, har vi altid de vigtigste reservedele/komponenter med i bilen, så vi kan få uret, klokkespillet eller ringeanlægget i gang med det samme.

Du er velkommen til at ringe til os på telefon 62 69 27 41 og få en snak om, hvad vi kan tilbyde i forhold til jeres installation.

Vi oplyser også meget gerne en reference i nærheden af dig!

Thomo Klokkeservice APS

​CVR: 40610332

Kontakt

Østergade 101, 5672 broby